2/3
Sværhedsgrad
4000 km
Distance
USA
Sted
15 dage
Varighed

Sturgis & US best mountain roads – The Sturgis MC Rally Tour

Velkommen til USAs ældste Biker-træf; Sturgis Bike Rally og kørsel på flere af USAs bedste motorcykelveje. Vi kører på fantastiske «Beartooth Highway», «San Juan Skyway/Highway 550», Durango – Ouray. Sturgis er USAs ældste biker træf, med over 500.000 deltagere hvert år. Hele ugen er spækket med action og events, og vi deltager på de bedste af disse.

På denne tur vil du opleve steder som sandsynligvis tager pusten fra dig: Sturgis Bike Rally, San Juan Skyway, Rocky Mountains, Black Canyon, Yellowstone, Bighorn Canyon, Buffalo, Mt Rushmore, Black Hills Forest m.m. Rundturen til Sturgis og midt-vesten er helt unik og et eldorado for de som elsker motorcykelkørsel. Men hold øje for bisonokser på vejen!

ANKOMST/RETUR Denver/DIA
AFGANG FRA DANMARK Vennligst ankom til lufthavnen mindst 2 timer før afgang
TOURGUIDEN TALER
INKLUDERET
Leje av motorcykel/bil Flybilletter fra hovedlufthavn
Benzin/olie til motorcykler Flersproget turleder
Følgebil med bagage Billetter til nationalparker
Leje af hjelm Transport til udlejningsfirma
Hotel/Motel +2/3 stjerner Rejseprogram/rutebeskrivelse
Billeder fra turen T-shirt & buff
Loss Damage Waiver MC State minimum SLI insurance
IKKE INKLUDERET
Ekstra tilvalgte attraktioner
Mad og drikke
Forsikring / LDW opgradering
Alt, hvad der ikke er angivet under “Inkluderet” ovenfor

“Vi i JoyRides mener, at gode oplevelser og socialt fællesskab, er mindst lige så vigtigt som selve køreturen langs Route 66. Vores mål er at fylde din “rygsæk” med flest mulige positive minder, så du rejser hjem med et stort smil på læberne. Og med venner du ikke havde før du startede på turen.”

1

Dag 1: Ankomst Denver, Colorado

Når alle er ankommet til hotellet i Denver og har fundet sig til rette på hotelværelset, mødes vi til en velkomstsamling og forfriskning, med introduktion af alle deltagere og guider. Aftenen er sat af til at lære hinanden lidt at kende, og vi mødes til en fælles middag på ægte amerikansk vis. De som ikke er trætte efter den lange rejse, kan evt. tage på en lokal bar i nærheden af hotellet.
2

Dag 2: Denver - Gunnison

(Køredag 1: 330 km)

Vi starter dagen med et informationsmøde hvor vi gennemgår alt praktisk information vedrørende turen og forberedelser vedrørende afhentning af motorcykler/biler.

Efter at vi har checket ud af hotellet tager vi hen for at hente vores køretøj (cykler/biler). Når alle er klare på cyklerne starter vi på vores 4200 kilometer lange eventyr. Denver forsvinder bag os mens vi sætter kursen mod syd for en unik rejse fuld af historie, oplevelser og hygge! Vi kommer til at starte roligt, så alle bliver fortrolige med køreforholdene.

Vores første stop bliver i Morrison, hvor vi holder en pause og et ekstra sikkerheds check af cykler, udstyr og førere før vi rigtig starter turen.

Vi starter vores  eventyr på spændende veje og backroads på Highway 74 mod Evergreen, og fortsætter mod Confier og Bailey. Derefter er det direkte mod Fairplay, byen kendt fra tegneserien South Park. Her spiser vi frokost inden vi besøger «Spøgelsesbyen» Southwest Park City, som i dag drives som et museum. Her kan du se hvordan det så ud i det gamle vesten.

Etter at vi alle er blevet lidt cowboy præget fortsætter vi sydvest til Gunnison, hvor vi skal overnatte. Vi slapper af ved poolen og deler erfaringer fra eventyrets første etape.

3

Dag 3: Gunnison - Durango

(Køredag 2: 372 km)

Det bliver en enestående dag, hvor vi for alvor begynder vores mountain roads eventyr. Vi starter med at køre ud mod Curecanti National Park, hvor vi drejer af på Silvertread Highway. Derefter bliver det en utrolig smuk tur på spændende motorcykelveje mod Lake City og South Fork. Vi stopper undervejs for at nyde udsigten og omgivelserne. Dagens frokost indtages på en ægte Amerikansk lodge. Derefter sætter vi kursen sydover mod majestætiske Wolf Creek Pass, med udsigt over hele dalen samt Treasure Mountain og Alberta Peak.

Vi fortsætter til Pagosa Springs og Piedra, inden vi ankommer til Durango, som markerer starten på vores tur mod Million Dollar Highway/San Juan Skyway. Durango er en gammel mineby, hvor skattejægere kom i hobetal for at udvinde guld og sølv til en værdi af hundredevis af millioner dollar fra de mineralrige bjerge i området. Dette har gjort at Durango altid har været en velhavende by, som ikke er præget af nedgangstider. Indbyggerne i Durango er ikke præget af nutidens stress og jag, men er gæstfrie og venlige, så vi kommer til at få en hyggelig aften i denne specielle by.

4

Dag 4: Durango - Moab

(Køredag 3: 355 km)

Dette bliver en af turens højdepunkter – dagen er fyldt med køreoplevelser! Velkommen til Million Dollar Highway, også kaldet San Juan Skyway, rangeret som nr. 4 blandt USAs bedste motorcykelveje. Dette bliver en køreoplevelse helt udover det sædvanlige og et minde for livet. Hold kameraerne klar!

Vi kører gennem spektakulært bjerglandskab, på fantastiske backroads (med både stigninger og nedkørsler), hårnålesving som snørkler sig langs bjergsiden, omringet af hot springs, vandfald og gamle Pioneer byer. Vejen har fået sit berømte navn «San Juan Skyway» fordi bjergpassene vi kører over ligger på 3.353 m (11.000 ft) over havet, med en fantastisk udsigt. Det er næsten som om vi kan røre himmelen. Vi kommer til at have flere stop undervejs for nyde denne unikke oplevelse. Og når vi kommer til vejens ende kan det være at du vil ønske at køre tilbage ad samme vej. Vel fremme ved San Juan Skyways endestop; Ouray, spiser vi frokost og prøver at fordøje alle indtrykkene.

Når vi er fyldt op med mat og drikke fortsætter vi vores eventyrdag. Som om ikke San Juan Skyway var nok fortsætter vi resten af dagen på fantastiske backroads over bjergene mod Moab, Utah, som ligger ved indgangen til spektakulære Arches National Park. I disse smukke omgivelser skal vi tilbringe aftenen og natten.

5

Dag 5: Moab - Park City

(Køredag 4: 370 km)

Vi forlader smukke Arches National Park og Moab for at fortsætte vores tur nordover mod Salt Lake City. Vi kører igennem Price og Unita-Wasatch-Cache National Forest, inden vi kommer til Provo, hvor vi holder en pause. Derefter fortsætter vi til Deer Creek State Recreational Area og dagens destination Park City.

6

Dag 6: Park City - Jackson

(Kjøredag 5: 470 km)

I dag kører vi mod magisk Yellowstone National Park og “Wild West Run”. Vi kører nordover langs smukke Bear Lake, før vi fortsætter til Montpelier, hvor vi besøger det historiske sted for Butch Cassidys bankrøveri. Derefter kører vi til Jackson, som ligger i dalen Jackson Hole, et feriested for rige californiere. Vi tilbringer aftenen på den berømte Million Dollar Cowboy Bar.

7

Dag 7: Jackson - Cody

(Kjøredag 6: 330 km)

Velkommen til nok en af turens spektakulære højdepunkter. Dagen er fyldt med unikke og sjældne oplevelser. Vi kører på en af USAs mest populære motorcykelveje; Wild West Run (Jackson – Yellowstone Lake) ind i fantastiske Yellowstone. Vi kører langs Jackson Lake, og forbi Yellowstone Lake, før vi fortsætter til Old Faithful Gejser, som stadig er en af de mest aktive gejsere med sine forudsigelige udbrud ca. hvert 91 minut. Her bruger vi god tid på at udforske området og spiser frokost i denne spektakulære natur. Sandsynligvis ser vi et af Old Faithfuls udbrud mens vi er i området.

Efter Old Faithful Gejser sætter vi kursen videre ind i Yellowstone og kører den berømte Grand Loop Road. Vi stopper ved Artist Point for at nyde den spektakulære udsigt, inden vi fortsætter til Yellowstone Lake, kører gennem Fishing Point og langs søen. Sidste etape går til Cody, byen som er opkaldt efter William Frederick Cody eller «Buffalo Bill» som han er mere kendt som. Buffalo Bill var central i etableringen af Cody og der findes op til flere museer og seværdigheder om ham og det vilde vestens historie (vi skal besøge nogen af dem, bl.a. Buffalo Bill Center of the West). I Cody skal vi også bo i to nætter.

8

Dag 8: Chief Joseph Scenic Byway & Beartooth Hwy

(Køredag 7: 264 km)

Dagens køretur er nok højdepunktet for mange. Velkommen til den verdensberømte “Beartooth Highway”, (rangeret som USAs bedste, nr. 1, motorcykel rute). Beartooth Highway har ikke opnået sin ikoniske status blandt motorcyklister over hele verden uden grund. Vær forberedt på unikke, snoede bjergveje op og nedover bjerget, med hårnålesving og spektakulær udsigt. Dette vil også være turens mest krævende kørerute, så vi vil køre i et komfortabelt og sikkert tempo for at sikre at alle er trygge og får masser af tid til at nyde køreturen. Hav kameraet klar, du vil køre på en af verdens bedste motorcykelveje. Nyd det!

På vej til Beartooth Pass kører vi Chief Joseph Scenic Byway, som også er en oplevelse for livet! Når vi er kommet retur til Cody, vil du have mulighed for at besøge det spektakulære Buffalo Bills Center of the West.

9

Dag 9: Cody - Gillette

(Køredag 8: 396 km)

Vi fortsætter med at køre på morsomme backroads og fantastiske motorcykelveje. Kursen sættes østover mod Lovell og Bighorn Lake. Derefter kører vi ind i Bighorn National Forest og Bighorn Canyon for at køre spektakulære Baldy Pass Medicine Wheel (Scenic) Passage. Vi tager en pause ved Baldy Pass før vi fortsætter og kører Cutler Hill Medicine Wheel (Scenic) Passage (Vi er sikre på, at smilet kommer til at sidde klistret fast). Vi kører videre til Gillette hvor skal vi overnatte.

10

Dag 10: Gillette - Sturgis

(Køredag 9: 242 km

Vi forlader Gillette og fortsætter østover. Vi kører Old Highway 14 mod Gilette hvor vi stopper. Så fortsætter vi på spændende veje til Keyhole Reservoir og Devils Peak. Vi nyder omgivelserne og disse spektakulære klippeformationer mens vi gør os klar til Sturgis. Vi kører gennem det berømte Cheyenne kryds og til Spearfish Canyon i smukke naturlige omgivelser.

Vi kører til Sturgis, en lille by som er centrum for alle aktiviteter i Sturgis Bike Rally; Amerikas ældste og legendariske Motorcykel-træf. Vi parkerer cyklerne og besøger den verdensberømte Knuckle Saloon. Det er tid til Biker fest!

11

Dag 11: Sturgis Bike Rally & Black Hills Run (valgfritt)

(Køredag 10: 275 km)

I dag skal vi køre det berømte og populære Black Hills Run og opleve alle de fantastiske attraktioner rundt om Sturgis. Vi kører Black Hills Run til vi kommer til Crazy Horse, verdens største monument hugget ud i sten. Vi fortsætter til Custer og Custer State Park, området som inspirerede General George A. Custer på grund af sin smukke natur og omgivelser. Vi kører Wildlife Loop, hvor vi kan møde levende buffalos. Vi spiser frokost ude i Custer State Park inden vi kører til Mt Rushmore (de fire præsidenthoveder hugget i bjerget). Derefter kører vi den berømte Iron Mountain Road. Vær klar til en unik oplevelse.

Efter at vi har absorberet Black Hills kører vi tilbage til Sturgis. Vi parkerer cyklene og gør os klar til at opleve verdens bedste motorcykel træf!

12

Dag 12: Sturgis Motorcycle Rally

(oplevelsesdag)

Nyd Sturgis Motorcykel Rally! Brug dagen som du ønsker på “The mother of all motorcycle rallies”. Sturgis er en lille “spøgelsesby” med kun ca. 6400 indbyggere. I begyndelsen af august hvert år forvandles byen til centrum for 500.000 biker entusiaster fra mere end 40 forskellige lande. Sturgis Motorcykel Rally er Amerikas ældste biker rally (etableret i 1938) og er blevet legendarisk blandt bikere over hele verden. Hele ugen er fuld af action og sjov i fantastiske omgivelser. Vores overnatningssted ligger i centrum af byen.

13

Dag 13: Sturgis - Scottsbluff

(Køredag 11: 472 km)

Vi forlader Sturgis og sætter igen kursen sydover. Første stop er Badlands National Park. Badlands robuste skønhed tiltrækker besøgende fra hele verden. Disse storslåede geologiske forekomster indeholder nogen af verdens største samling af fossiler. Gamle pattedyr som næsehorn, hest og sabeltigre har vandret her en gang. Parkens 244.000 acres består af en vidde med blandet græs og prærie hvor bison, bighorn og præriehunde  lever i dag.

Vi fortsætter ´sydover til Wounded Knee, åstedet for «Massakren ved Wounded Knee», som var det sidste væbnede sammenstød mellem den indfødte Lakota-stammen og USAs hær.  Etter massakren lå 153 (mænd, kvinder og børn) ud af 350 indianere døde i sneen, 51 var skadede (4 mænd, 47 kvinder og børn) hvoraf nogle døde senere. Et knap så stolt øjeblik i Amerikansk historie. Sidste etape går til Scottsbluff, hvor vi skal tilbringe vores sidste nat «on-the-road».

14

Dag 14: Scottsbluff - Denver

(Køredag 12: 384 km)

Vores eventyr langs USAs bedste backroads lakker mod enden, dette er vores sidste køreetape. Vi fortsætter sydover og kører til Sidney og Sterling. Derefter til Fort Morgan, hvor vi spiser frokost. Næste etape er vejen til Barr Lake State Park, hvor vi holder en pause inden vi kører ind til Denver for at aflevere cyklerne, tage støvlene af og udskifte kørebeklædningen med lettere tøj.

Vi tilbringer eftermiddagen i nærheden af hotellet.  Her spiser vi også en sidste middag sammen og gør os klar til hjemrejsen.

15

Dag 15: Hjemrejse fra Denver

Vi tager afsked med USAs Bedste Mountain & Backroads, Denver og rejser hjem. Afrejse i fælles bus til lufthavnen. Tak for en flot tur, hyggeligt selskab og hjertelig tak for at du valgte at rejse med JoyRides. God tur hjem! Vi ser dig gerne igen på en af vore andre ture i USA, Sydamerika, Oceanien, Asien eller Europa.

 

NB: På grund af tidsforskellen ankommer rejsende fra Europa hjem dagen efter afrejse fra USA.

Bemærk: Dette program er retningsgivende for aktiviteter og oplevelser du vil opleve på turen. Afvigelser kan forekomme, men vi garanterer at vores dygtige guider vil gøre alt hvad der er muligt for at gennemføre programmet som beskrevet, i det omfang det er muligt og under omstændigheder vi kan påvirke. Vi arbejder kontinuerligt med at forbedre programmet, derfor kan det hænde at du vil få positive overraskelser.

 

Priser (USD)

CHAUFFØR i dobbeltværelse:
From $6 250
CHAUFFØR i enkeltværelse:
From $7 300
PASSAGER i dobbeltværelse:
From $4 195
PASSAGER i enkeltværelse:
From $5 245

Tur datoer

Turkategori
Dato fra
Dato til
Reservationsfrist
Status

Turkategori:
Sturgis Rally & US best backroads
Dato fra:
03.08.2021
Dato til:
17.08.2021
Reservationsfrist:
04.07.2021

Turkategori:
Sturgis Rally & US best backroads
Dato fra:
02.08.2022
Dato til:
16.08.2022
Reservationsfrist:
03.07.2022