2/3
Sværhedsgrad
4400 km
Distance
USA
Sted
16 dage
Varighed

Wild West – Drømmeturen!

Vi har samlet de bedste højdepunkter fra USAs Wild West. Overvældende naturoplevelser, spændende storbyer, populære attraktioner og masser af kørsel på den legendariske motorcykelvej Pacific Highway 1. Denne 16-dages tur har alt: San Diego, Oak Creek Canyon, Sedona, Grand Canyon, Monument Valley, Lake Powell, Utah’s nationalparker, Bryce Canyon, Zion, Las Vegas, Death Valley, Yosemite, San Francisco, Los Angeles, Hollywood og 4.400 km med fantastiske motorcykelveje. Dette er Drømmeturen!

ANKOMST/RETUR Los Angeles/LAX
AFGANG FRA DANMARK Vennligst ankom til lufthavnen mindst 2 timer før afgang
TOURGUIDEN TALER
INKLUDERET
Leje av motorcykel/bil Flybilletter fra hovedlufthavn
Benzin/olie til motorcykler Flersproget turleder
Følgebil med bagage Billetter til nationalparker
Leje af hjelm Transport til udlejningsfirma
Hotel/Motel +2/3 stjerner Rejseprogram/rutebeskrivelse
Billeder fra turen T-shirt & buff
Loss Damage Waiver MC State minimum SLI insurance
IKKE INKLUDERET
Ekstra tilvalgte attraktioner
Mad og drikke
Forsikring / LDW opgradering
Alt, hvad der ikke er angivet under “Inkluderet” ovenfor

“Vi i JoyRides mener, at gode oplevelser og socialt fællesskab, er mindst lige så vigtigt som selve køreturen langs Route 66. Vores mål er at fylde din “rygsæk” med flest mulige positive minder, så du rejser hjem med et stort smil på læberne. Og med venner du ikke havde før du startede på turen.”

1

Dag 1: Ankomst Los Angeles, California

Når alle er ankommet til hotellet i Los Angeles og har fundet sig til rette i hotelværelset, mødes vi til en velkomstsamling og forfriskning, med introduktion af alle deltagere og guider.  Aftenen er sat af til at lære hinanden lidt at kende, og vi mødes til en fælles middag på ægte amerikansk vis. De som ikke er trætte efter den lange rejse, kan evt. tage på en lokal bar i nærheden af hotellet.

2

Dag 2: Los Angeles - San Diego

(Køredag 1: 212 km)

Vi starter dagen med et informations møde, med information om Wild West Drømmeturen og dit ophold i LA. Vi fortæller også om praktiske information og forberedelser vedrørende MC og billeje. Derefter tjekker vi ud af hotellet og kører hen for at hente vores motorcykler. Cyklen du har bestilt til turen er gjort klar og al nødvendig forsikring er inkluderet.

Når alle er klare på cyklerne, starter vi vores 4.400 km lange rejse. LA forsvinder bag os når vi sætter kursen sydover til et unikt eventyr fyldt med historie, spænding, hygge og sjov.

Denne første køredag vil indeholde noget bykørsel, noget motorvejs kørsel og en fantastisk køretur langs den legendariske Pacific Coast Highway 1 mod San Diego. Vi starter roligt og indstiller os på “Californiske” køreforhold og temperatur. Efter ca. 30 min. tager vi vores første stop i Long Beach, hvor vi tager et ekstra sikkerheds kontrol af køretøj, udstyr og fører inden vores tur for alvor starter.

Vi får en dejlig frokost på Ruby’s Diner i Laguna Beach. Her får du Milkshakes lavet på gammeldags maner.. anbefales! Derefter kører vi direkte til San Diego og ind i den historiske Old Town. Her tjekker vi ind på hotellet og tilbringer resten af dagen med alt denne hyggelige by har at  tilbyde: USS Midway, Maritime Museum, Little Italy, Old Town.

3

Dag 3: San Diego - Blythe

(Køredag 2: 362 km)

Vi forlader smukke og hyggelige San Diego og kører på fantastiske motorcykelveje: Historic Route 94 og 98, samt Old Hwy 80. Vejene er snoede og går gennem spektakulære landskaber. Glæd dig og hav kameraet klar!

Meget af dagen vil vi også bruge til at køre langs grænsen til Mexico, som er godt bevogtet af US Border Patrol.

Vi spiser en mexicansk frokost på en populær lokal diner i Calexico. Efter vores stop i Calexico, fortsætter vi nordøst gennem Imperial Sand Dunes, som er en helt speciel oplevelse. Det er som at køre gennem en sandørken med klitter af sand på hver side af vejen. Garanteret en unik oplevelse. Vi gør et stop i en lokal butik midt ude i “ørkenen” før vi fortsætter til Blythe. Om aftenen besøger vi et lokalt steakhouse.

4

Dag 4: Blythe - Sedona

(Køredag 3: 386 km)

Første halvdel af denne dag er en «på-vei-til» transport etape til Oak Creek Canyon og Sedona. Vi starter med at køre gennem et tørt prærielandskab til vi kommer til Lake Pleasant og Oak Creek Canyon. Før vi starter kørslen i dette spektakulære naturreservat spiser vi frokost på en ægte cowboy restaurant.

Næste stop er Camp Verde og Montezuma Castle National Monument, vel bevarede antikke klippeboliger lavet af Sinagua-indianerne. Denne 20-rums lejlighed tager os 800 år tilbage i tid til en kultur som er overraskende lig vores egen.

Vi fortsætter til Oak Creek Canyon for spektakulære naturoplevelser og klippeformationer.  Dette naturparadis vil måske se bekendt ud, da mange kendte Cowboyfilm er blevet  filmet her. Oak Creek Canyon er den næst mest populære turistattraktion i hele Arizona, efter Grand Canyon.

Sidste stop for dagen er Sedona, som ligger midt i Oak Creek Canyon, og er en unik indiansk by med en dramatisk natur som fra en anden verden. Sedona er kendt for sin åndelige energi og et blomstrende kulturfællesskab.

5

Dag 5: Sedona - Tuba City

(Køredag 4: 306 km)

Dette bliver turens højdepunkt for mange. Velkommen til Grand Canyon!

Vi starter dagen med at køre på snoede motorcykelveje på vej ud af Oak Creek Canyon, passerer Flaggstaff, før vi fortsætter gennem smuk og frodig natur. Lige før selve ”indgangspartiet” til Grand Canyon ligger helikopter basen. De som har forhånds bestilt helikoptertur får en oplevelse de sent vil glemme. At svæve i luften over et af verdens syv underværker og opleve dette naturfænomen på tæt hold er næsten magisk. Kan virkelig anbefales!!

NB: Helikoptertur må forhånds bestilles.

Efter helikopterturen kører vi en kort tur til oplevelses centeret, hvor vi ser verdens mest sete Imax-film. Når man ser filmen føles det næsten som at stå inde i Grand Canyon. Derefter spiser vi frokost sammen, før vi kører ind  i selve Grand Canyon og bruger god tid  der. Når vi har absorberet nogle af disse spektakulære indtryk sætter vi kurs mod et andet meget kendt naturfænomen; Monument Valley.

6

Dag 6: Tuba City - Hanksville

(Køredag 5: 398 km)

Vi starter dagen med at køre til Monument Valley, et af verdens mest fotograferede naturfænomener. Monument Valley kan ikke beskrives med ord, den må bare opleves. På tæt hold oplever vi det klassiske vilde vest landskab med sandsten og klippeformationer. Alt har en rødlig nuance og er smukt at se på. Det er først når du er i Monument Valley at du vil forstå hvor meget dette område har præget dit perspektiv på det vilde vest. Sådanne naturomgivelser findes også andre steder, men ikke så perfekt udstillet som her. Når vi kører blandt disse majestætiske klippeformationer er vi midt i Navajo indianernes område, så det er bare om at komme i det spirituelle humør.

Vi fortsætter til Mexican Hat, et andet naturfænomen. Er det en sombrero eller stenformation? Derefter sætter vi kursen nordover til Lake Powell og Utahs nationalparker. Dette bliver en køreetape du sent kommer til at glemme. Vi er omgivet af fantastiske klippeformationer og har tredimentionelt højdeperspektiv. Hele dagen kører vi gennem enestående smuk og spektakulær natur, med spændende motorcykelveje.

Dette er et af turens absolutte højdepunkter!  Denne dag kører vi gennem Goosenecks State Park, Natural Bridges National Monument, Glen Canyon, Lake Powell, Goblin Valley og Horseshoe canyon. Glæd dig!

7

Dag 7: Hanksville - Kanab

(Køredag 6: 397 km)

Vi fortsætter vores fantastiske og spektakulære køretur gennem Utah. Nationalparkerne kommer som perler på en snor; Goblin Canyon, Capitol Reef, Thousand Lake og Otter Creek State Park. Bedst af alt er at køre op og nedstigninger i Escalante stairway. En fantastisk oplevelse.

En af turens og dagens højdepunkter er magiske Bryce Canyon. Bryce Canyons stenformationer er vanskelige at beskrive. En oplevelse på højde med Grand Canyon. Glæd dig!

Vi fortsætter gennem Dixie National Forest til en anden stor nationalpark: Zion. Langs nogle af verdens flotteste klippeformationer er vejene specielt snoede  – ”the switchbacks of Zion”!  Sammenlignet med Yosemite og Grand Canyon, udstråler Zion en mere æstetisk sans af natur. Vi overnatter og spiser aftensmad ved disse spektakulære klippeformationer. Det bliver en utrolig smuk aften.

8

Dag 8: Kanab - Las Vegas

(Køredag 7: 255 km)

Fra Zion kører vi på nogle spændende småveje, inden det er den direkte vej til neonbelyste gambling oasen Las Vegas. Vi kommer til byen til frokost, parkerer cyklerne, og bruger resten af dagen til at opleve Las Vegas. Denne aften kan du udforske byen på egen hånd. Glæd dig! Nu er vi i en af de mest underholdende byer i verden; ”The city of sin”. Byen som har alt; fantastiske bygningsværker, unikke shows, casinoer og alle slags entertainment. Vegas er aldrig kedelig!!

Der er gå afstand til de fleste seværdigheder. Vi anbefaler rigtig meget at gå en tur ind på Caesars Palace, Bellagio, MGM, Stardust, Treasure Island, The Venetian, Mirage, Wyatt og The Fashion Show Mall (over 200 butikker). På Mirage vil du om aftenen kunne opleve vulkanudbrud hvert time. Da forvandles haven til et flammeshow. Inde i kasinoet finder du sjældne hvide tigre. Vandshowet udenfor Bellagio er også et minde for livet.

9

Dag 9: Las Vegas - Lone Pine

(Køredag 8: 401 km)

Vi kører fra Las Vegas vestover, hvor vejen fører os til Death Valley – det varmeste sted på planeten udenfor Ækvator! Her findes der næsten ikke skygge noget sted og varmen er helt ekstrem – alligevel er naturen fantastisk spændende.

Vi spiser en tidlig frokost midt inde i Death Valley. Derefter kører vi videre ad en masse snoede bjergveje og befinder os mere end 30 meter under havoverfladen. Derefter fortsætter vi mod vest, kører langs Sequoia National Park og op til Lone Pine, hvor vi overnatter.

10

Dag 10: Lone Pine - Mariposa

(Køredag 9: 386 km)

Vi starter dagen med at køre til Lake Crawley og Mammoth Lakes, kendt for mountain biking om sommeren og ski kørsel om vinteren. Vi fortsætter nordover til det mere ukendte Tioga Pass. Derefter skal vi krydse Yosemite National Park. Her kører vi gennem granitfjelde og snoede motorcykelveje. Dette vil være den mest krævende køreetape og vil kræve lidt koncentration til vi nærmer os “The mother of all national parks” – Yosemite!

Yosemite åbner sig for os og rejser sig til svimlende højder. Når du er her vil du opleve at den smukke, vilde og indholdsrige natur nærmest omkranser dig. Sidst på dagen kører vi til en hyggelig lille bjergby i Yosemite.

11

Dag 11: Mariposa - San Francisco

(Køredag 10: 356 km)

Vi starter dagen med at køre ud af Yosemite National Park. Der bliver kørsel på fantastiske og snoede motorcykelveje, vi er sikre på at smilet kommer af sig selv. Når vi er ude af Yosemite fortsætter vi vestover mod Sausalito og Golden Gate Bridge, hvor vi tager os tiden til at nyde udsigten over broen og smukke San Francisco. Derefter kører vi over den berømte bro og ind i San Francisco, hvor vi bor i nærheden af The Embarcadero og alle seværdigheder.

12

Dag 12: San Francisco

(Oplevelsesdag)

Når du vågner i hyggelige San Francisco vil du måske forstå hvorfor Frank Sinatra tabte sit hjerte til denne by. Byen er funky, individualistisk og overraskende  – garanteret den mest liberale by i USA.

San Francisco har egentlig et europæisk præg og du har mange flere muligheder for sightseeing end det er muligt at nå til vores korte ophold her. Sørg for at du besøger Fisherman’s Wharf, kig indenfor i de små butikker og gade cafeer berømte for noget af det bedste seafood i verden.

Hop gerne på en af byens kendte ”Cable Cars” som er historisk kendt og selve hjertet i denne utrolige by! Andre gode alternativer er fængselsøen Alcatraz (skal forhåndbestilles), havne cruise, China Town, og Lombard Street (en af USAs mest snoede gader). De som ønsker det kan også køre en tur til Napa Valley og smage vin fra området.

13

Dag 13: San Francisco - Monterey

(Køredag 11: 192 km)

Gør dig klar til nogle fantastiske køreoplevelser. På vej mod Monterey skal vi køre langs den legendariske Pacific Coast Highway 1, den spektakulære vestkyst og opleve vores første smagsprøve på en af de mest fantastiske motorcykelveje i verden. Overvældende udsigt over grotter og bjergformationer langs hele ruten, her vil der være mange muligheder for at tage flotte billeder.

Vi stopper for at spise en tidlig frokost, derefter er det den direkte vej til Monterey, som huser verdenskendte Laguna Seca Automobile (kendt motorcykel racerbane). Når vi ankommer til denne spektakulære kystby, vil vi bruge eftermiddagen med at vandre langs Cannery Row som er fyldt med nydelige hoteller, butikker og restauranter. Sørg for at gemme lidt tid til at besøge nogle af de mange attraktioner ude i byen,  der er desuden et overflod af strandaktiviteter.

14

Dag 14: Monterey - Solvang

(Køredag 12: 339 km)

Vi siger det igen; det er vanskeligt at tro at naturen kan blive smukkere, men dagens etape vil slet og ret tage pusten fra dig. I dag følger vi den berømte Pacific Highway 1 ned til Pismo Beach med Big Sur bjergene på vores venstre side og Stillehavet på vores højre side. Første stop er Carmel, hvor den kendte skuespiller Clint Eastwood engang var borgmester.

Når vi fortsætter vil du mærke den varme Californiske sol sammen med dejlig salt havluft mod din hud når vi kører forbi Big Sur. Der bliver mange kilometer med fantastisk udsigt og flotte formationer hvor Santa Lucia bjergene møder Stillehavet og dermed skaber en af de smukkeste strækninger langs Californiens solkyst. I dag vil du mærke en dejlig varm brise hele dagen, sørg for at få den fantastisk solopgang med.

Vi kører gennem badebyen Pismo Beach til den “Danske” by Solvang (søster by til Aarhus), hvor vi bor på Dansk Gæstgiveri, spiser på Dansk øl restaurant og spiser morgenmad på et Dansk bageri. Vi får lov til at gå ind i bageriet og hilse på bageren.

15

Dag 15: Solvang - Los Angeles

(Køredag 13: 238 km)

Vi siger tak til Solvang og fortsætter vores fantastiske tur mod det sydlige Californien, hjemsted for Beach Boys, Hollywood og nogle af de smukkeste landskaber i hele landet. Vi stopper og tager en lang frokost i Santa Barbara, refereret af mange som den amerikanske riviera på grund af dens lignende klima og geografi med den franske og italienske riviera. Udforsk gaderne i centrum fyldt med palmetræer eller nyd den spektakulære udsigt.

Efter at have fordøjet Santa Barbara cruiser vi videre ad Pacific Coast Highway 1 til Los Angeles. Vi afleverer cyklerne, tager støvlerne af og udskifter køretøjet med let sommertøj. Vi tilbringer eftermiddagen i nærheden af hotellet.  Her spiser vi også en sidste afskedsmiddag sammen og gør os klar til hjemrejsen.

16

Dag 16: Afrejse Los Angeles

Vi tager afsked med USA’s Wild West og rejser hjem. Afrejse i fælles bus til lufthavnen. Tak for en flot tur, et hyggelig selskab og hjertelig tak fordi  du valgte at rejse med JoyRides Tours. God tur hjem! Vi ser dig gerne igen på en af vores andre ture i USA, Sydamerika, Asien, Oceanien eller Europa.

NB: På grund af tidsforskellen ankommer rejsende fra Europa hjem dagen efter afrejse fra USA.

Bemærk: Dette program er retningsgivende for aktiviteter og oplevelser du vil opleve på turen. Afvigelser kan forekomme, men vi garanterer at vores dygtige guider vil gøre alt hvad der er muligt for at gennemføre programmet som beskrevet, i det omfang det er muligt og under omstændigheder vi kan påvirke. Vi arbejder kontinuerligt med at forbedre programmet, derfor kan det hænde at du vil få positive overraskelser.


Priser (USD)

CHAUFFØR i dobbeltværelse:
From $5 295
CHAUFFØR i enkeltværelse:
From $6 245
PASSAGER i dobbeltværelse:
From $3 395
PASSAGER i enkeltværelse:
From $4 345

Tur datoer

Turkategori
Dato fra
Dato til
Reservationsfrist
Status

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
11.05.2021
Dato til:
26.05.2021
Reservationsfrist:
11.04.2021

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
27.05.2021
Dato til:
11.06.2021
Reservationsfrist:
27.04.2021

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
12.06.2021
Dato til:
27.06.2021
Reservationsfrist:
13.05.2021

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
28.06.2021
Dato til:
13.07.2021
Reservationsfrist:
29.05.2021

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
14.07.2021
Dato til:
29.07.2021
Reservationsfrist:
14.06.2021

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
30.07.2021
Dato til:
14.08.2021
Reservationsfrist:
30.06.2021

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
15.08.2021
Dato til:
30.08.2021
Reservationsfrist:
16.07.2021

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
31.08.2021
Dato til:
15.09.2021
Reservationsfrist:
01.08.2021

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
16.09.2021
Dato til:
01.10.2021
Reservationsfrist:
17.08.2021

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
02.10.2021
Dato til:
17.10.2021
Reservationsfrist:
02.09.2021

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
10.05.2022
Dato til:
25.05.2022
Reservationsfrist:
10.04.2022

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
26.05.2022
Dato til:
10.06.2022
Reservationsfrist:
26.04.2022

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
11.06.2022
Dato til:
26.06.2022
Reservationsfrist:
12.05.2022

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
27.06.2022
Dato til:
12.07.2022
Reservationsfrist:
28.05.2022

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
13.07.2022
Dato til:
28.07.2022
Reservationsfrist:
13.06.2022

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
29.07.2022
Dato til:
13.08.2022
Reservationsfrist:
29.06.2022

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
14.08.2022
Dato til:
29.08.2022
Reservationsfrist:
15.07.2022

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
30.08.2022
Dato til:
14.09.2022
Reservationsfrist:
31.07.2022

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
15.09.2022
Dato til:
30.09.2022
Reservationsfrist:
16.08.2022

Turkategori:
Wild West - Drømmeturen
Dato fra:
01.10.2022
Dato til:
16.10.2022
Reservationsfrist:
01.09.2022

Tour Reviews

5.00 baseret på 1 anmeldelse
oktober 11, 2020

Jeg har været på tre ture med JoyRides. Organiseringen med alt fra tourguides til service var rigtig god. Man får på disse ture masser af  højdepunkter og oplevelser med sig, som det havde været vanskeligt at få på en tur i privat regi.

For min del har de mest specielle oplevelse været at møde Willy G. på gaden i Daytona og det at se Grand Canyon og Monument Valley med mine egne øjne, men listen er lang. Jeg kan anbefale JoyRides og deres ture på det varmeste og kommer til at rejse med dem igen.

Efterlad en anmeldelse

Rating